Race for Oceans Technology

3. Semester – Storyscaping og advanced content creation eksamen

Projektet var et større semesterprojekt på 3. semester, hvor vi i grupper arbejdede med en bæredygtig virksomhed. Vi valgte Race for Oceans Technology og arbejdede med deres kommunikation og digitale løsning med fokus på plastikforurening i verdenshavene.

Storyscaping del 1

Som første del af projektet arbejdede vi med storyscaping som strategisk forproduktion til en hjemmeside for Race for Oceans Technology. Formålet var at skabe et brugercentreret og strategisk fundament, før design og kommunikation blev fastlagt.

Gennem research og analyse identificerede vi en central indsigt, som blev omsat til en Organizing Idea. Denne blev testet og valideret på målgruppen for at sikre relevans og værdi for både brugere og virksomhed.

Min rolle

Jeg bidrog aktivt til analyse, idéudvikling og beslutningsprocesser gennem hele projektet. Jeg havde et særligt ansvar for at analysere testresultater og bruge dem som grundlag for at argumentere for valg og fravalg i processen.

I idéfasen var jeg stærk i at generere og strukturere idéer ved at samle input, opdele dem i kategorier og sikre, at alle muligheder blev udforsket. I den efterfølgende fase bidrog jeg til at skabe fremdrift ved at kvalificere idéerne og træffe beslutninger, så de kunne testes og valideres. Derudover havde jeg et kritisk blik på formuleringer og arbejdede med at justere og forfine tekster, så de tydeligt kommunikerede det ønskede budskab til brugerne.

Jeg spillede en central rolle i valget af den endelige Organizing Idea og havde det fulde ansvar for analysen i OI-hjulet.

Vores arbejdstilgang

Projektet blev udviklet i tæt dialog med virksomheden og founder Signe Simonsen, hvilket gav direkte indsigt i mission, udfordringer og interne behov. Samarbejdet sikrede, at løsningen tog afsæt i en reel problemstilling og ikke antagelser.

Vi udviklede og validerede en overordnet Organizing Idea, der skulle løse virksomhedens kommunikationsudfordring: at engagere flere i dataindsamling gennem citizen science. Arbejdet balancerede teknologi, fællesskab og handling.

Jeg arbejdede UX-orienteret med idéudvikling og validering af projektets Organizing Idea med fokus på brugerkommunikation. Jeg stod for analysen i OI-hjulet og spillede en central rolle i valget af den endelige idé baseret på test og indsigt.

Idéerne blev testet og vurderet via OI-hjulet, VERT-test og 5-sekunders test. Den endelige Organizing Idea blev valgt på baggrund af forståelighed, engagement og handlingspotentiale.

Klik på billederne for at forstørre dem

Målgruppen blev afdækket gennem desk research, kvalitative interviews og segmenteringsdata. Indsigterne viste, at fællesskab, enkelhed og synlig effekt er afgørende for deltagelse.

Vi anvendte både kvalitative og kvantitative testmetoder for at sikre, at budskaber og visuelle udtryk blev korrekt opfattet. Testene gav tidlig feedback og kvalificerede de strategiske valg.

Storyscaping del 2

I projektets anden del arbejdede vi med at omsætte vores Organizing Idea til en funktionel WordPress-løsning. Fokus var på interaktive elementer og tekniske løsninger, der kunne understøtte fortællingen, vores organizing idea og skabe engagement på sitet.

WordPress plugin

Som en del af projektets anden fase fik vi til opgave at udvikle hvert vores WordPress-plugin og efterfølgende implementere dem på hjemmesiden. I modsætning til de øvrige grupper byggede vi hele sitet op fra bunden og ikke kun en enkelt underside eller kampagneside, hvilket betød, at flere af vores plugins blev integreret direkte i løsningen.

Vi udviklede blandt andet plugins til interaktive og visuelle elementer og arbejdede med HTML, CSS og JavaScript. Jeg stod selv for udviklingen af telefon-hover plugin’et der ses nederst på forsiden, som blev brugt til at understøtte interaktion og brugerengagement på siden.

Illustrationer

Jeg stod for design og illustration af tidslinjen, som blev udviklet og illustreret i Adobe Illustrator. Det var mit første større arbejde i Illustrator, og processen gav mig et solidt greb om både værktøjet og den visuelle stil.

Derudover stod jeg for opsætning af tidslinjen i WordPress og arbejdede med slide-animationer og bevægelse i Elementor, så indholdet blev præsenteret dynamisk og engagerende på siden.

Advanced Content Creation

I projektets tredje og sidste del arbejdede jeg individuelt med Advanced Content Creation, hvor fokus var på at omsætte det strategiske fundament til konkret content på sociale medier for Race for Oceans Technology.

Jeg udviklede en samlet contentstrategi og producerede både organisk og betalt content med fokus på synlighed, engagement og aktiv deltagelse.

Scroll to Top